Har du smagt østers?
De smager fantastisk især som gratineret. Østers kan du købe friske eller du kan fange dem flere steder i Danmark. Der er også mulighed for at deltage i østerssafari flere steder.
Når vi tilbereder østers, så bliver de gratineret i ovnen sammen med en marinade lavet på gran eddike.
Gratineret østers med gran eddike 4 pers.
- 10-12 friske østers
- ½ rødløg
- 1 fed hvidløg
- 4-6 sk. bacon
- 2 spsk. gran eddike
- friskkværnet peber
- parmesanost.
Tag østers ud af skallen og lad dem afdryppe. Imens brunes bacon, som er skåret 1 cm brede strimler, sammen med finhakket rødløg og hvidløg. Østers lægges nu tilbage i skallen og fyldes med baconblandingen.
Dryp graneddike henover og giv dem lidt friskkværnet peber. Sidst drysses revet parmesanost over i et tynd lag.
Sættes i ovnen i 3-4 min ved 250 gr – til osten er smeltet.
Velbekomme!
Du kan købe gran eddike her.