Prøv vores præmierede kvæde likør til din panna cotta. Det kan anbefales!
Opskrift til 6 pers.
- ½ l piskefløde
- 1 vanilje stang
- 75 g sukker
- 3 blade husblas
Kvæde gele:
- 1 dl kvædelikør
- 2 blade husblas
Varm langsomt fløden op i en tykbundet gryde.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Tilsæt vaniljekorn og -stang samt sukker. Lad det koge ved svag varme og uden låg i ca. 15 min.
Læg imens husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min. Flyt gryden fra varmen, fjern vaniljestangen og tilsæt den udblødte husblas. Rør i cremen til husblassen er helt opløst.
Hæld cremen i 6 glas. Stil dem tildækket i køleskabet i mindst 4 timer eller til de er faste.
Udblød 2 blade husblas i koldt vand. Kom lidt af kvædelikøren i en lille gryde og smelt husblassen her i. Tag gryden af varmen og hæld det sidste likør i. Afkøl lagen i 5-10 min.
Fordel likør lagen over den stivnede fløde og sæt glassene på køl i 2 timer, så lagen bliver til gelé.
Velbekomme!
Du kan købe kvæde likøren her.