likør

Nyfortolkningen af den klassiske likør

Hos Westjysk Smag brygger vi likør på de råvarer vi har omkring gården, på marken og i haven. Vi bruger mælkebøtter, rabarber, hyldeblomster, solbær, aronia, blommer, kvæde og gran, og alt er naturligvis usprøjtet.

Når smagen er trukket ud af råvarerne, hældes restproduktet ud til vores æbletræer og langs hækken som gødning.

Vildgær fra 100 år gammelt Guldborg æbletræ

Vi bruger en gær af æblerne, fra gårdens gamle æbletræ til fermentering. Vildgæren arbejder sammen med sukker i et år ved naturlig gæring, dvs. uden tilsat alkohol. Selv ved tapning undgår vi sulfit, så det hele vejen igennem, er den naturlige og rene vare, der tappes på flaske.

Smagsoplevelse til mange anledninger

Likøren er fantastisk god til f.eks. tapas, oste, som dessertvin, til kaffen eller blot når du vil forkæle dig selv med en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Likør er også en populær og unik smagsgiver til cocktails og aperitifs. Du kan se de spændende opskrifter på cocktail på vores hjemmeside

Kom indenfor i vores univers

Du er altid velkommen på gården. Vi har rundvisning i både haven og bryggeriet. Du kan smage på naturen i vores Tastelab, eller nyde en af vores Tapas & Likør aftener, i godt selskab med venner og familie.

Indkøbskurv indhold:

0 elementer - 0.00 DKK

Viser 1–12 af 27 resultater