Likør
Fermentering med vildgær uden tilsat alkohol og sulfit
Nyfortolkningen af den klassiske likør
Hos Westjysk Smag brygger vi likør på de råvarer vi har omkring gården, på marken og i haven. Vi bruger mælkebøtter, rabarber, hyldeblomster, solbær, aronia, kvæde og blommer, og alt er naturligvis usprøjtet. Når smagen er trukket ud af råvarerne, hældes restproduktet ud til vores æbletræer og langs hækken som gødning.
Vildgær fra 100 år gammelt Guldborg æbletræ
Vi bruger en gær af æblerne, fra gårdens gamle Guldborg æbletræ til fermentering. Vildgæren arbejder sammen med sukker i et år ved naturlig gæring, dvs. uden tilsat alkohol. Selv ved tapning undgår vi sulfit, så det hele vejen igennem, er den naturlige og rene vare, der tappes på flaske. Ved denne gæring opnår vi den unikke smag.
Smagsoplevelse til mange anledninger
Likøren er fantastisk god til f.eks. tapas, oste, som dessertvin, til kaffen eller blot når du vil forkæle dig selv med en smagsoplevelse ud over det sædvanlige.
Likør er også en populær og unik smagsgiver til cocktails og aperitifs. Du kan se de spændende cocktail opskrifter på vores hjemmeside.